Lyt!
Den andens svar gemmer på dit næste spørgsmål.
Konkretiserende spørgsmål
Spørg ind til fakta: Hvad, hvem, hvor, hvornår, hvor mange, hvor meget?
Hvad skete der?
Hvad gjorde du?
Hvem var involveret?
Hvor lang tid er det siden?
Hvor mange patienter havde du?
Har du prøvet det her før?
Formål: at få indblik i den konkrete situation.
Undersøgende spørgsmål
Spørg ind til den andens inderside: Tanker, følelser, erfaringer og holdninger?
Hvilke overvejelser havde du gjort dig, inden patienten kom?
Hvordan havde du det i situationen?
Du siger, at du var nervøs. Hvad var du nervøs for?
Hvad mener du, om det råd du fik?
Hvad nåede du at tænke i situationen?
Hvad fik dig til at gøre, som du gjorde?
Formål: at undersøge fokuspersonens oplevelse af situationen
Udfordrende spørgsmål
Spørg ind til det eksisterende: Skab overblik og nye handle muligheder.
Skab overblik og forståelse:
Hvorfor, tror du, hun reagerede, som hun gjorde?
Hvad adskiller denne situation fra andre?
Hvad ville der ske, hvis du havde … ?
Hvordan har du det med at sige fra?
Skab nye konkrete handlemuligheder:
Nu siger vi, at du går hen til X – hvad vil du så sige?
Næste gang, hvad er så vigtigt for dig at gøre inden?
Næste gang du kommer i en lignende situation, hvad vil du så gøre anderledes?
Formål: at hjælpe fokuspersonen til en bedre forståelse af sig selv og til nye handlemuligheder